Om CirkusFactory

CirkusFactory er opstået af lige dele høvlspåner, træduft og hjerteblod. og er en udspringer af ægte kærlighed til design, form og funktionalitet blandet med teknik og indsigt.

Om designeren
Designeren bag CirkusFactory hedder Timme Tvede og er helt oprindeligt datalog, men tidligt uddannet designer og senest snedker. Han har i mange år i været ArtDirector og haft eget design- og reklamebureau.
Timme er en dygtig designer der har modtaget flere internationale designpriser. Han er hvad man kan kalde en fuldblods design-nørd der lever og ånder for design, form, funktionalitet og så lidt for teknik og for det gode håndværk.

Sådan startede det

Nu kan Timme så føje møblerne på cv’et. Og det hele startede egentlig med et uheld.

”Jeg har altid beskæftiget mig med design og har også i mange år tegnet på en masse forskellige møbler, uden dog rigtigt at få gjort så meget ved tegningerne.

Jeg fik for år tilbage en diskusprolaps, der sendte mig i gulvet første gang, men jeg opdagede, at det hjalp, hvis jeg gik ud på værkstedet, så jeg ikke sad hele dagen bag et skrivebord.”

”Jeg fik altså gjort noget ved alle tegningerne og i dag er passionen for møbeldesign omsat til produkter.”

”Forskellige faser i mit liv giver inspiration som f.eks, da jeg blev far til lille Evie og startede med at at lave en ny møbelkollektion til børn.”

Om navnet CirkusFactory

Navnet CirkusFactory er valgt fordi Vi laver møbeldesign der der blander og forener det legende og luftige med det systematiske og målfaste.

Design skal rumme en lethed og et strejf af leg blandet med ukrukket artisteri. Det skal glæde og begejstre – lige som Cirkus’et gør.

Factory er kontrasten til Cirkusets lethed og handler om det praktiske, om materialer i den rigtige kvalitet, om teknik og om at det gode møbel også skal være ”skruet” ordentligt sammen. Factory er håndværk og snedkerarbejde udført korrekt og omhyggeligt.